Danmarks hyggeligste konditor: Mette Blomsterberg
Du så første gang Mette Blomsterbergs smilende væsen i 2010 i programserien ”Det søde liv” på DR1. Mettes professionelle og inspirerende kageopskrifter gjorde hende til danmarkskendt, og hun har siden deltaget i madprogrammet ”Price og Blomsterberg”, og det anerkendende familieprogram ”Den store bagedyst”. Har du selv en spirende konditor gemt i dig, kan du her læse om Mettes vej frem til succes som selvstændig erhvervsdrivende.
20 års jubilæum som selvstændig erhvervsdrivende
Udover Mette Blomsterberg har været fremtrædende i en række kage- og dessertudsendelser i TV, har hun også udgivet flere kage- og dessertbøger. Selvstændig erhvervsdrivende blev dog først en realitet, da hun åbner sin egen café og konditori i Ny Carlsberg Glyptotek fra 1995 – 2011.
Siden er det gået hurtigt, og hun har nu sin egen kagebar i Grønnegade i København, som er en familievirksomhed, kaldet Blomsterbergs, der så dagens lys i 2011.
Her får du tilbudt lette retter, som kager, desserter, lun panini, kaffe, the, og selvlavet saft og sodavand. Familien Blomsterberg har siden haft familieudvidelse, da endnu en Blomsterbergs café og konditori åbnede i 2014 i Kongens Lyngby. Du vil alle ugens dage få serveret brunch og lette frokostretter, kager, desserter, kaffe, the, varm chokolade, og selvlavet saft og sodavand.
Drivkraften
De vigtigste mål, værdier og visioner for Blomsterbergs er at tilfredsstille den søde tand, forkælelse, og nydelse. Samtidig skal forretningen udvise høj faglighed og kvalitet, ikke kun professionsmæssigt, men det skal selvfølgelig også fremgå i maden. Som hun selv nævner:
”Udseende og smag skal gå hånd i hånd, og kvalitet er i højsædet. Vi leverer kun produkter, vi er stolte af, og som vi selv bliver gladere af at glæde andre med.”
Blomsterbergs leverer kun produkter, som de er stolte af, og som udviser sund fornuft, nærvær og passion.
Selvom du ikke vil starte dit eget kagefirma op, kan du sagtens selv bage i ny og næ. Ønsker du inspiration til lækre kage- og dessertopskrifter, kan du finde fantastiske opskrifter fra Danmarks hyggeligste konditor, Mette Blomsterberg.