Brug din fritid på opkøb af møbler
Alle mennesker har én eller flere hobbyer, som de kan hygge sig med i ledige stunder. Der findes mange forskellige slags hobby, og mulighederne skifter hele tiden. Tidligere samlede mange på frimærker, bøger, mønter eller lavede forskellige former for håndarbejde, mens mange i dag bruger meget tid på de sociale medier som Facebook ogTwitter. De fleste hobbyer tager både tid og koster penge, men der findes også typer af hobbyer, der kan give dig en indtægt. Hvis du kender lidt til møbler og samtidigt er en handyman, så kunne opkøb af møbler være en glimrende hobby for dig.
Sådan starter du op
Du skal nok have en lille startkapital for at komme i gang med en ny hobby, og hvis du skal købe billige brugte møbler med henblik på videresalg, så skal du nok også ofre nogle få tusinde kroner til opstarten. Du kan især finde brugte møbler disse steder:
- Genbrugsbutikker.
- Loppemarkeder.
- Dødsboer.
- Den blå avis.
- Antikvitetsforretninger.
- Auktioner.
Heldigvis for dig er udbuddet stort og priserne små, da folk er klar over, at ikke mange vil betale dyrt for brugte møbler. Du bør dog kun købe møbler, som du er rimeligt sikker på at kunne sælge videre med en fortjeneste. Køb ikke usælgelige møbler, uanset hvor lav prisen er. Det er bedre at betale en lidt højere pris for efterspurgte kvalitetsmøbler, og du bør ikke være bange for handlen, hvis møblet er behæftet med mindre fejl. Ofte kan du lime et løst ben på møblet eller slibe og male på de udsatte steder.
Mange gange er der kun behov for en grundig rensning og polering, hvorefter møblet skinner som nyt. Derefter kan du avertere møblet til salg og så score en fortjent gevinst på salget. Opkøb af møbler kan være en sjov hobby, og dejligt at du også kan tjene på din hobby samtidigt.
Find sjældne møbler på nettet
Du kan tjene flest penge ved opkøb af sjældne designermøbler, som der handles til høje priser på grund af et lille udbud men en stor efterspørgsel. Du bør foretage opkøb af møbler gennem online auktionshus Lauritz.com, der netop formidler salg af sjældne møbler og andre genstande. Du kan både købe og sælge på hjemmesiden, da du kan afgive bud på de interessante møbler.