Kalenderen siger forår, og de varmere temperaturer begynder så småt at melde dig, hvilket betyder at vi kan begynde at foretage os flere udendørsaktiviteter igen. Selvom det som regel kun er et spørgsmål om varm nok påklædning, er det jo lidt sjovere når været er lunere og solen skinner.

Derfor kan du her finde inspiration til forskellige udendørsaktiviteter i kan nyde sammen hele familien.

Gratis udendørsaktiviteter

I dag koster mere eller mindre alting penge, hvis man gerne vil opleve noget. Men man kan altså også sagtens gøre brug af naturen på mange forskellige måder uden at skulle betale noget for det. Man kan for eksempel arrangere en picnic for hele familien. Det er en hyggelig måde at være sammen på, og ikke mindst en sjov og anderledes måde at indtage frokosten på.

De offentlige danske skove er også til fri afbenyttelse, hvor der er rig mulighed for at gå lange ture, lave orienteringsløb, gemmeleg og lignende.

En tur til Dyrehaven er også ganske gratis, og her er der i øvrigt rig mulighed for at opleve det danske dyreliv i form af harer, rådyr og lignede.

Derudover findes der forskellige aktivitetspladser og interaktive løbebaner rundt omkring i landet blandt andet i Søndermarken.

Når sommeren rigtig melder sig, er en strandtur heller ikke af vejen. Der findes mange rigtig gode danske strande, herunder Amager Strandpark, der er blevet renoveret og optimeret gennem de seneste par år. Dette er blevet et populært udflugtssted for mange om sommeren, da der både er den lækre strand samt kilometerlange sand- og græsarealer.

Det er altså kun fantasien, der sætter grænser for de umådelig mange gratis muligheder, der findes for udendørsaktiviteter.

Andre aktiviteter for hele familien, der dog ikke er gratis, kunne være sådan noget som Zoologisk Have, Knuthenborg, Bon Bon Land, Sommerland Sjæland, udendørs svømmearealer mm.

Billede: dee_dee_creamer