Lav Spaghetti Bolognese med børnene i efterårsferien
Så er efterårsferien begyndt. Det er bare super skønt. Jeg er faktisk så heldig at mine to vidunderlige børnebørn, Tine og Buster skal bo hos mig hele ugen. Og det allerbedste bliver at vi er helt alene – mor og far er nemlig på ferie i Paris.
Hygge i haven
Noget af det jeg oprindeligt havde planlagt var at vi skulle hygge med at lege i bladbunker ude i haven, men med det flotte efterårsvejr vi har haft er der meget få blade at lege i endnu. Istedet tænker jeg vi kan tage i zoologisk have, eller bare på en god rask gåtur nede i Roldskov.
Fælles hygge med spaghetti bolognese
En anden ting vi helt sikkert skal lave sammen er aftensmad. Det er nemlig noget af det hyggeligste jeg ved og så elsker børnene at hjælpe til i køkkenet. Deres livret er selvfølgelig den evige klassiker spaghetti bolognese. Normalt laver jeg den ret krydret hvis jeg bare skal lave aftensmad til mig selv, men Tine og Buster er ikke helt tossede med stærk mad så når de er med styrer de krydderbøtten. Grundopskriften vi bruger er fra Femina og den kan du se her.
Det bliver bare super hygge. Skriv endelig en kommentar hvis du har flere gode ideer til hvad børnene og jeg kan lave i vores ferie
Billede: TheGirlsNY