Selvom det hele er træls, usikkert og meget anderledes, end det plejer, kan du nu alligevel godt få noget hyggeligt ud af det. Der er nemlig ingen grund til at gå i panik, hvis du er rask og ved godt helbred. Hvis du skulle begynde at kede dig under din 14 dages hjemsendelse, giver vi dig her nogle gode tips til, hvad du kan lave.

1. Se en rigtig god film

Det bedste middel mod kedsomhed må være at se en god film som Harry Potter (for så kan du jo fortsætte resten af dagen med de resterende). Gå ned i det lokale supermarked og køb noget guf og sodavand. Find dynen frem og tag hyggesokkerne på. Så venter der dig en virkelig hyggelig dag, som du også kan have, hvis du har børn, der også er sendt hjem på grund af lukning af skoler.

2. Bag, bag, bag!

Der er ikke noget så hyggeligt som at bage – særligt ikke hvis du også har nogle børn, der gerne skal underholdes. Du kan bage alt lige fra kage til pølsehorn. Det er kun fantasien og din madlyst, der sætter sine grænser. Det er også en god måde at få fyldt fryseren op på, til når hverdagen vender tilbage, og du ikke lige har overskud til at bage de lækre pøsehorn eller den svampede brownie.

3. Gør hele hytten hovedrent

Når hverdagen kører med 110 kilometer i timen, er der som regel ikke overskud til at gøre rent og komme helt ud i hjørnerne. Derfor er 14 dages hjemsendelse på grund af coronavirus en oplagt muligt for komme rengøringen helt til livs. Sæt noget godt musik på og dans imens du gør det – så gør du det også til en fest! Bagefter er du glad for, du tog dig sammen til det, da du dermed ikke behøver gøre det i lang tid bagefter.