Intet er bedre end glade og feststemte medarbejdere, så hvorfor ikke give dem en uforglemmelige juleoplevelse. Hold julefrokost for dit firma på Oslobåden og giv dine medarbejdere tre dages forkælelse og fest til søs. Oslobådens lækre omgivelser sikrer, at jeres fest bliver noget helt særligt og bedst af alt er det, at du slet ikke behøver at røre en finger.

Fest til den lyse morgen i unikke omgivelser
Oslobåden er et unikt sted at holde firmajulefrokost, og de mange luksuriøse restauranter og barer skaber den perfekte ramme om en uforglemmelig fest. Oplev den store julebuffet, hvor der findes noget til hver en smag og nyd maden og det gode selskab med en fantastisk udsigt over havet.
I Oslobådens natklub, Columbus Night Club, spiller livebandet op til dans, og i baren byder de dygtige bartendere på farverige drinks.
Selvom stemningen er god, er det måske ikke alle, som kan feste til den lyse morgen. Det gør dog ikke noget, da køjerne er inden for gåafstand, uanset hvor på båden man befinder sig. På den måde er der sørget for at alle i firmaet kan være med til julefrokosten.

Sæt jer til bords og nyd maden
Dagen derpå kan du og dine medarbejdere sætte jer til bords og nyde det store udvalg i restaurantens morgenmadsbuffet. Med lækker mad til enhver smag og en god kop kaffe eller to, bliver I hurtigt klar til dagens planlagte oplevelser i Oslo.
Når I sidst på eftermiddagen vender tilbage ombord på Oslobåden, vil I kunne vælge imellem en variation af lækre restauranter, som uden tvivl byder på den helt rigtige stemning til en afsluttende julefrokost for hele firmaet. Er du og dine medarbejdere i humør til en festlig aften mere, er både band og bar selvfølgelig klar til at underholde endnu en gang.