Vær kreativ med indretning og påklædning

Man kan måske spørge sig selv, hvorfor man ikke blot skal købe tøj og indretningsartikler i butikkerne, eftersom det jo er meget lettere end at fremstille tingene selv. Svaret er dog ligetil, hvis man spørger butikskæden Stof og Stil: Man skal fremstille tingene selv, fordi det giver en langt større tilfredsstillelse, og fordi man så får produkter, der er helt unikke. Og som indehaverne meget rammende har udtrykt det: ”Giv dig god tid. Syning skal ikke overstås i en fart. Det skal nydes”

Vi har set lidt nærmere på Stof og Stil. Læs med og få et par eksempler på, hvordan butikken kan bakke dig op i din kreative proces.

Historien bag Stof og Stil

Virksomheden tog sin begyndelse tilbage i 1980, hvor ægteparret Marianne og Peter Lerche etablerede ”Peters resthal” i Herning. Konceptet var salg af stofrester og restpartier fra tekstilproducenterne. Den geografiske placering var perfekt, eftersom Herning-Ikast området er kendt for den store koncentration af tekstil-relaterede virksomheder. Salget af stof gik strygende, og allerede i 80’erne var virksomheden, som nogen af de første, med på postordre-bølgen.

Sidenhen skiftede virksomheden navn til Stof og Stil, som passer bedre til virksomhedens nuværende profil. Salget af restpartier er nemlig ikke længere det primære, idet virksomheden i dag er en kreativ og dynamisk designvirksomhed med helt egne kollektioner af stoffer, der løbende tilpasses tidens trends og tendenser. Sortimentet er også udvidet til at omfatte næsten alt, hvad der er behov for til den kreative proces, lige fra garn og sytilbehør til farver, lim og pailetter. Vil du udforske det store udvalg, kan du enten besøge en af de mange fysiske butikker eller se på Stofogstil.dk, hvor hele udvalget er overskueligt præsenteret.

I dag har virksomheden 37 års erfaring og know how inden for mode- og tekstilbranchen, og målet er at hjælpe alle kreative sjæle i gang med nye projekter, blandt andet med et stort udvalg af mønstre og vejledninger. I dag er der ikke mindre end 23 butikker, fordelt på Danmark, Tyskland, Norge og Sverige.

Sy dit eget tøj med færdige kits

Med det store udvalg af stoffer, mønstre og tilbehør er der frit slag for den kreative, der har fået en god ide. Hjemmesiden byder dog også på en stor inspirations-sektion, der er blevet særdeles populær. I skrivende stund rummer sektionen over 100 færdige tøjdesigns. Hvert design kan bestå af flere elementer som for eksempel bukser, bluse og jakke. Det geniale i denne sektion er imidlertid, at du med et enkelt museklik kan købe alt det nødvendige til sættet med både afmålt stof, knapper, sytråd, lynlåse, mønstre og hvad der ellers er nødvendigt, for at komme i gang.

Har du således forelsket dig i et par bukser, klikker du blot på bukserne for en nærmere beskrivelse. Har du lyst til at sy bukserne, vælger du ønsket størrelse og klikker på købsknappen. Det bevirker, at alle nødvendige dele automatisk tilføjes indkøbskurven. Det er smart og nemt.

Strikning og hækling er på mode igen

Stil imod alle eksperters forudsigelser, er strikning og hækling kommet på mode igen, og det er de unge generationer, der fører an. Det smitter naturligvis også af på udvalget hos Stof og Stil, der for eksempel tilbyder 100-vis af garner i et stort udvalg af farver og typer. Hertil kommer naturligvis et bredt udvalg af både strikkepinde og hæklenåle.