Hyggelige konkurrencer i julen

Julen nærmer sig lige om hjørnet, og derfor er det også snart tid til højtidens mange søde, hyggelige julelege som samler familien. Det gælder også konkurrencer, hvor vinderen får en dejlig gave eller pebernød. Ikke alene med det er julen ganske enkelt bare en oplagt grund til at finde på alskens konkurrencer for familie og venner. Vi kender det jo selv fra diverse lege, som jo egentligt er konkurrencer.

Pakkeleg og mus

Pakkelegen kender vi alle sammen. Her bliver halvdelen af familien eller vennerne som oftest sure eller fornærmede, fordi de får røvet alle deres pakker. Det er en herlig leg til jul, hvor man virkelig kan få lært familiemedlemmernes og ikke mindst vennernes temperament. Men, det er hyggeligt – for det samler alle om bordet. Ligeledes er der en traditionel leg i form af ”mus”, som samler familien eller vennerne til konkurrence. For her gælder det nemlig om at være logisk tænkende og smart for at få så mange pebernødder som muligt. Det er morsomt og fornøjeligt – og konkurrencen kan nemt trække i langdrag. Det hyggelige er da også, at man kan få lov at spise en masse af de lækre, hjemmebagte pebernødder. Så hvem vil dog sige nej til en konkurrence, hvor man stort set er garanteret lækkerier?

Lag på lag

En anden hyggelig juleleg, som nemt kan gøres til en konkurrence, er ”lag på lag”. Lag-på-lag-legen går ganske simpelt ud på, at der er købt en gave, som bliver pakket ind i mange lag gavepapir. Hertil skal man sidde med et raflebæger, og hvis man er så heldig at slå en 6’er må man tage et lag af pakken. Pakken skal helst pakkes ind i en masse lag, så der er konkurrence til et godt stykke tid ved bordet. Den der så fjerner det sidste lag, vinder naturligvis gaven.

Hvis du er ellevild med konkurrencer, kan du ligesom jeg hente inspiration her. Den er fuld af fede konkurrencer, som du helt sikkert vil kunne lide.

 

 

Billede: monkeywing